Advarsel: Meget utilfredsstillende oplevelse med AV Totalentreprise
At bruge AV Totalentreprise kan bedst sammenlignes med at spille lotto – chancen for at få et færdigt og tilfredsstillende projekt er nærmest ikke-eksisterende. Gennem hele forløbet har projektet været præget af manglende struktur, kommunikationsproblemer og løbende ud-skiftning af håndværkere, hvilket har resulteret i store misforståelser og mangelfuld informa-tion om væsentlige detaljer i byggeprocessen.
Alt i alt har samarbejdet med AV Totalentreprise medført stor usikkerhed, frustration og et meget utilfredsstillende slutresultat.
Har fået lavet en total entreprise af 80 kvm lejlighed i Valby af AV totalentreprise tidligere Vig entreprise ved Alexander Vig. Projektet har generelt ikke levet op til de aftaler og forventnin-ger, der blev indgået og som tydeligt fremgår af både det godkendte tilbud, mails og sms-korrespondancer mellem AV Totalentreprise og mig. Fra starten har måden, hvorpå AV Total-entreprise har struktureret projektet, været en væsentlig årsag til de mange problemer.
Aftalen blev indgået med én entreprenør, som efterfølgende har videregivet projektet til en projektleder. Denne projektleder har derefter givet projektet og dets detaljer videre til forskel-lige håndværkere, som endda ofte selv har haft andre med til også hjælpe med at udføre op-gaverne.
Denne komplekse og fragmenterede projektstruktur har i mine øjne skabt alt for mange mis-forståelser og ført til mangelfuld information om vigtige detaljer i projektet. Konstellationen har ganske simpelt ikke fungeret. Ingen af de involverede håndværkere har haft de rette for-udsætninger for at lykkes med opgaverne, hvilket tydeligt har kunnet mærkes og ses på kvali-teten af det udførte arbejde. Der har ikke været nogen form for faglig stolthed i processen, hvilket har resulteret i et utilfredsstillende slutresultat og forsinkelser på et halvt år, et projekt der var rammesat til 10 uger, et projekt der har være omgivet at løgne og hemmeligheder stor udskiftning af håndværkere samt en entreprenør der ikke vil kommunikere efter han har fået de første rater for projektet.
Når man står over for at skulle vælge et firma til sit byggeprojekt, er det afgørende at overve-je, hvem man samarbejder med. Jeg vil på det kraftigste anbefale, at man vælger et andet firma end AV Totalentreprise, hvis man ønsker at kunne sove trygt om natten og ikke vil be-kymre sig om forsinkelser eller sjusk i byggeriet.
Skulle du alligevel dristige dig til at bruge AV Totalentreprise, er det vigtigt at tage nogle for-holdsregler for at sikre sig bedst muligt. Dokumentér hele byggeprocessen grundigt – tag bil-leder undervejs, så der er visuelle beviser på arbejdet. Sørg for at rykke for svar indtil du får alt på skrift, så firmaet ikke kan fralægge sig deres ansvar. Husk også at få indgået en klar aftale om dagbøder og kompensation, inden projektet går i gang, så du er dækket ind, hvis der skulle opstå problemer undervejs.
23 March 2026
Unprompted review