Skuffer hver gang
Jeg har modtaget to buketter fra Blomsterdrøm og hver gang har det skuffet.
Den første buket var til en fødselsdag, hvor vi bestilte en buket til 800 kr. Bukettens indhold svarede ikke til 800 kr. Baggrundsviden, jeg har arbejdet i en blomsterbutik før, så jeg ved, hvad priserne ligger på ift. blomster + diverse andre omkostninger.
Jeg talte buketten sammen ift. blomster m.m., og det blev ikke til 800 kr. snarere omkring 400-500 kr. Vi havde derudover specifikt ønsket, at der ikke skulle indgå pink blomster i buketten. Buketten var fyldt med pink blomster. Vi ringede og gjorde indehaveren opmærksom på disse punkter, hvor vi blev mødt med en meget negativ tone og ingen forståelse. Efter denne oplevelse har vi ikke handlet hos Blomsterdrøm igen, men vi tog dog chancen her i dag.
Jeg modtager en dagens høj buket til 200 kr. Ud fra farvevalg og form kan jeg se, at udtrykket på buketten er åben og asymmetrisk. Dette valg er fint, hvis det fungerer, men det gør det ikke med denne buket jeg har modtaget, da farvevalget og formerne går i vidt forskellige retninger, hvilket skaber en flad fornemmelse i buketten og ikke spænding, hvilket det burde. Derudover er der fire blomster, som ikke er friske dvs. blød i knoppen og visne små blomster.
Det virker som om, at de har valgt restblomster til dagens buket og håbet det gav mening, hvilket det ikke gjorde.
10 December 2021
Unprompted review