Vi har kun positivt at sige om Newluck
Vi har kun positivt at sige om Newluck. Vi har været så heldige at få fingre i 3 skønne Golden Retrievers derfra, siden vores første møde tilbage i 2004, og har været på besøg mange, mange gange siden - også blot for at følge med i de forskellige hvalpekuld. Vi har fra starten sat pris på at ikke "alle og enhver" kan få lov at købe en hvalp fra Newluck. Hér betragtes en hvalp som et nyt familiemedlem, og der kræves flere besøg og personlige snakke før man kan blive godkendt som en af de heldige hvalpekøbere. Det ligger Winnie (ejer) stærkt på sinde at familie og hvalp passer godt sammen, og at hvalpekøbere er helt klare på hvad det vil sige at få en hund(ehvalp) som en del af familien. Det er et nyt familiemedlem, og alle i familien skal være klar på at drage omsorg og give masser af kærlighed og opmærksomhed. Her handler det først og fremmest om hundens tarv. Der lægges virkelig stor vægt på hvalpenes sundhed og socialisering helt fra starten, og man har faktisk en uskreven 24/7 "assistance" service hundens liv igennem - man kan altid ringe eller kigge forbi, hvis man er i tvivl om noget. Ved afhentning af det nye familiemedlem får man tilmed den mest omfangsrige "hvalpemanual" med hjem, vi nogensinde har set - der er så mange gode tips og tricks og informationer i den, at vi vil påstå at man som ny hvalpeejer kan finde svar på stort set alt. Alle Newluck hvalpene er stambogsførte og er helt igennem sociale og meget, meget nemme - og afsindigt smukke - hunde at have. Vi kan kun anbefale Newluck på det varmeste, og det er blot at give Winnie et ring eller en mail hvis man er interesseret i at høre mere.





