Fra ’småt’ til… fantastisk!
Vores hus på 124 m2, 4 småværelser og ét badeværelse – som skulle huse 2 voksne + 4 børn, var blevet os en smule trangt. Så det blev sat til salg… men da dagen kom hvor skiltet blev banket i jorden, fortrød vi.
I stedet blev en tanke om udvidelse, til en længere snak med Anders Middelbo. Vi fik efterfølgende tegninger af vores arkitekt, hvor vi ved gennemgang af disse, med både arkitekt og Anders, fandt de rigtige løsninger. Anders’ erfaring var et stort plus for både os og arkitekten.
Tegningerne blev til en tilbygning, bestående af en trækonstruktion, lodret beklædt med smukt sortmalet Superwood, på 70 m2, indeholdende 3 store værelser, samt en kontorplads i den store fordelingsgang.
Da det hele stod færdigt, var vi ikke i tvivl om at det var den rette håndværker vi valgte. Anders og hans medarbejdere har styr på deres håndværk, og man mærker at de går op i at skabe et godt resultat for kunden.
Efterfølgende renoverede vi resten af huset, hvor Middelbo ApS (naturligvis også) stod for genopbygning af gulvkonstruktion, etablering af gulvvarme, opsætning af Troldtekt-lofter, opbygning af nye vægge samt efterisolering af alle indervægge.
Resultatet blev et hus på 194 m2, med plads til os alle, hvor der indvendigt er sammenhæng mellem det nye og gamle.
Når vi skal i gang med det næste større projekt, hvor der bliver behov for en pålidelig og dygtig tømrer, er der ingen tvivl om hvem vi bruger – Middelbo ApS.
5 August 2021
Unprompted review