Useriøs virksomhed men dog kvalitets produkt
Vi har købt 2 lykkehjul hos Nordic Event Company. Begge lykkehjul var af prima kvalitet. Vi havde dog så mange problemer med bestillingen anden gang, at vi er i tvivl om ejeren af firmaet lider af hukommelsessvigt.
Vi havde egentlig nogle fornuftige telefonsamtaler, men han glemte alt indhold af samtalerne efterfølgende. Efter vi sendte trykfilerne gik der 12 dage uden at vi hørte noget, så vi ringede og rykkede. Han havde glemt alt vi havde aftalt både pr mail og telefon. Han var totalt forvirret. Han læste intet af de ting vi sendte på mail, sendte en masse forkert tilbage, fakturerede os for et klistermærke selvom vi havde bestilt et lykkehjul, lavede betalingsdeadline samme dag som han fakturerede (og produktet var vel og mærke ikke engang produceret eller afsendt på daværende tidspunkt), sendte et forkert mock up af en gammel bestilling, havde glemt den nye trykfil, gjorde stort set det modsatte af alt vi skrev på mail osv osv.
Til sidst var det så kritisk med tiden før vores messe, at hele kollegateamet bandede dette firma langt væk.
Første gang vi bestilte et lykkehjul hos Nordic Event Company modtog vi en andens persons produkt. De to lykkehjul havde fået byttet pakkelabel. Her så vi det som en almindelig menneskelig fejl... men det var måske udtryk for en lidt større forvirring i firmaet.
De to stjerne er for kvaliteten på det endelig produkt, som dog var upåklageligt.






