Jeppe,jeg bliver nødt til at svare på din anmeldelse, da den ikke giver et retvisende billede af forløbet.
Det er korrekt, at jeg for mere end et år siden ikke kunne færdiggøre hele projektet. Af respekt for dig fandt jeg en anden maler, og jeg tilbagebetalte det beløb vi aftale i vores email korrespondance, for det arbejde, jeg ikke kunne udføre eller færdiggøre. Dette bekræftede vi begge skriftligt på email. Sagen blev afsluttet på en fair og ansvarlig måde.
At du nu, mere end et år senere, skriver denne anmeldelse, handler i virkeligheden om noget helt andet. Du bad mig for nylig komme tilbage og “rette op” på arbejde udført af et andet firma, længe efter min opgave var afsluttet. Det er ikke mit ansvar og det er urimeligt at fremstille det, som om jeg har efterladt et halvfærdigt og dårligt projekt.
Jeg vil også være tydelig om, at jeres måde at behandle mig på dengang gik langt ud over, hvad der er acceptabelt. Den konstante pression og de grænseoverskridende beskeder satte mig under et enormt pres og var følelsesmæssigt nedbrydende. Jeg gjorde alt, hvad jeg kunne, for at løse situationen fair, selv med et stort økonomisk tab for mig selv.
Jeg driver mit firma på værdier som ordentlighed og ansvar. Jeg vil ikke acceptere at blive fremstillet som uprofessionel eller lade mig presse af en urimelig anmeldelse. Til kommende kunder: jeg tog ansvar, refunderede penge og afsluttede sagen og jeg kan ikke holdes ansvarlig for, hvad andre malere har gjort et år senere.