Fornyelse, overblik og kæmpe arbejdsindsats – tak Susanne!
Vi har brugt Susanne (Ragus & Co) flere gange – og med god grund. Senest i juni, hvor vi hos DPH Trading havde sat os for at endevende en tredjedel af vores butik. En kæmpe opgave med mange tusinde varer i spil.
Det var ikke muligt at planlægge i detaljer, hvor alting skulle ende – men Susanne har en fantastisk intuition og et sjældent overblik. Hun arbejder i processen, former løsningerne undervejs, og formår alligevel at få det hele til at gå op i en harmonisk og flot helhed.
Som et levende tretrisspil blev varer flyttet, sorteret og sat på plads – uden at miste retning eller tempo. På bare to dage fik vi sammen skabt et helt nyt udtryk i butikken.
Susanne arbejder benhårdt, har altid en positiv tilgang og et skarpt øje for både detalje og helhed. Hun er ikke bange for at tage fat – og det er altid en fornøjelse at arbejde sammen med hende.
Vi giver de varmeste anbefalinger videre!
Lone / DPH Trading








