God mad til prisen, men meget langsom betjening og lunken vin og kaffe
Det tog en halv time inden vi så en tjener, drikkevarer kom på forskellig tidspunkter, i forskellige glas. Hvidvinen, en tør Riesling, var lunken og derfor sat i cooler, men smagte godt. Maden var virkelig god og frisk og der var nok i 12 retters menuen til 175kr pr person, så her fik man noget for pengene. Dog måske ikke helt så Indisk stærk som vi kunne ønske os. Tjeneren talte engelsk, hvilket er helt ok for os, men han var ikke meget til stede, og da vi endelig kunne bestille kaffe tog det 45 minutter inden den kom og den var i bedste fald lunken. Restauranten var kun halv fyldt, så det kan ikke have skyldtes travlhed, med mindre der var massive sygemeldinger i køkkenet. Til gengæld var tjeneren meget bevidst om de ting, som ikke var i orden, kom med ekstra småretter som kompensation på husets regning og vi betalte ikke for kaffen. Denne bevidsthed samt at maden var virkelig god til prisen mildnede irritationen, og jeg var i godt selskab, så gik ikke frustreret derfra. Derfor 3 stjerner. Men ærgerligt at man ikke lige er mere opmærksom på tid og service








