Øv købsoplevelse med dårlig kundeservice, lange svartider, lange leveringstider og dårlig produktvejledning :(
Jeg havde ellers håbet, at dette ville ende ud i en positiv anmeldelse, da vi endelig havde fundet ud af en løsning (troede jeg)..
Jeg bestilte mandag d. 28.04 en LILY body thong, fordi jeg synes hjemmesiden og produkterne så lovene ud. Desuden stod der leveringstid på 1-3 dage, så jeg kunne nå at få den hjem inden inden fredag d. 2 maj.
Onsdag d. 30 april har jeg stadig ingen opdatering på min pakke. Forud for min bestilling havde jeg også skrevet til jeres Instagram og mail for at få produktvejledning, dog uden svar.
Jeg skriver så i kommentarfeltet på jeres Instagram, at jeg gerne vil høre, hvornår man kan forvente at få svar og få sin ordre. Med det samme modtager jeg svar om, at I ikke får sendt min ordre afsted før torsdag d. 1 maj om aftenen. I den forbindelse tilbydes jeg 20% for forsinkelsen, som jeg takker ja til. Jeg kan se, at label bliver oprettet torsdag aften, men den bliver ikke indleveret og sendt reelt før fredag eftermiddag ifølge min GLS-tracking.
Tirsdag d. 6 maj modtager jeg så besked om, at jeg kan hente min pakke - altså over en uge siden jeg bestilte uden jeg blev informeret om forsinkelse af firmaet selv.. Jeg skulle altså selv rykke for svar offentligt før jeg fik besked..
Desuden har jeg så modtaget en bodystocking, som svarer til det man kalder en brief. Der er intet thong over den bodysuit som jeg modtager. Jeg skriver til jer på Instagram og får at vide, at jeg skal prøve den på og vurdere. Jeg er ikke interesseret i en brief, hvor man det mildest talt ligner en ble og stoffet er så bredt bagpå. Jeg bliver mødt af en talebesked i min DM, som har en virkelig ærgerlig tone og en besked om "send den venligst retur til os, hvis du ikke er tilfreds" efterfølgende af en adresse.
Jeg ville ønske, at jeg havde endt ud I at modtage det rigtige produkt ELLER I havde billeder/beskrivelse af det I kalder en såkaldt "thong" på hjemmesiden. Det virker som lækker kvalitet, men denne oplevelse er under al kritik.. virkelig ærgerligt.
Update:
Jeg havde bedt om returlabel på virksomhedens regning grundet alt bøvl med ovenstående. Virksomheden siger, at jeg skal tjekke min mailindbakke og spamfilter kl. 18. Jeg modtager ingenting. Kl 00.30 skriver jeg igen, at jeg ikke har fået noget label. Jeg bliver i den forbindelse beskyldt for at lyve med beskeden om “Det kan ikke passe. Det har vi ikke hørt før. Du må venligst gerne tjekke spam eller under uønsket, og ellers må vi prøve at sende igen. Men det er blevet sendt til din mail, og du kan tydeligt læse din mailadresse på de billeder vi har sendt til dig”. Det er rigtig fint, men det ændrer ikke på, at jeg IKKE har modtaget noget som helst - og så beskylder I mig ovenikøbet for at lyve.
Jeg er faktisk helt mundlam.
6 May 2025
Unprompted review