Øv øv for en dårlig oplevelse.
Jeg har gået her i 1 1/2 års tid og har egentlig først været glad for det, men har nu haft to ubehagelige oplevelser, hvor den sidste var meget voldsom for mig. Jeg har efterfølgende prøvet at gå til vedkommende og forklare min oplevelse, hvor jeg desværre ikke følte mig taget alvorligt og lyttet til.
Derfor skriver jeg denne anmeldelse, dels fordi jeg ønsker at gøre tandlæger og tandplejere opmærksomme på det kæmpe ansvar de automatisk får med den position de har som autoritære, når et menneske med tandlægeskræk ligger sig i
deres tandlægestol, samt at gøre andre med tandlægeskræk opmærksomme på, om dette er det rigtige sted for dem at komme. Jeg kigger i hvert fald selv på de tilbagemeldinger en klinik har når jeg prøver at finde en god tandlæge, som formår at passe på mig på en måde, hvor jeg ikke kommer hjem med en følelse af at være blevet retraumatiseret.
Min oplevelse i klinikken var, at jeg kom ind, fik konstateret at jeg havde 4 huller som skulle laves. Tandplejeren mente at vi pga tidspres skulle prøve at bore i mig uden bedøvelse. Hun ved at jeg har tandlægeskræk, jeg har siddet og grædt inde i hendes klinik, men alligevel var hendes vurdering, at vi skulle prøve at gøre det uden bedøvelse. Min forståelse var, at årsagen til det var, at hun havde travlt og der var meget der skulle ordnes på én gang, så vi skulle være mest muligt effektive her.
Jeg ved godt, at jeg er et voksent menneske og burde havde sagt klart og kontant nej til den vurdering, men jeg går simpelthen i baglås når jeg ligger mig i den stol og kan ikke tænke klart. Det er min reaktion at fryse fast i forbindelse med tandlæger.
Hun blev til sidst nødt til at bedøve mig, da jeg slet ikke kunne ligge stille pga smerten og det tog også det værste.
Da hun gik igang med en tand i den anden side af munden, var jeg dog ikke bedøvet nok og kunne ikke ligge stille, det gjorde så ondt. Mine håndflader svedte jeg det var en super ubehagelig oplevelse. Istedet for at at vurdere, at jeg ikke var bedøvet nok og bedøve mig noget mere, sagde hun, at jeg simpelthen blev nødt til at ligge stille, for hun kunne gøre meget store skader med det bor i min mund og der fik jeg heldigvis sagt, at jeg ikke kunne ligge stille (så havde jeg jo nok gjort det) og jeg skulle have noget mere bedøvelse.
Da jeg kom hjem, tog det nogle timer at komme til mig selv og da kunne jeg mærke, hvor ubehageligt det havde været for mig. Jeg græd og var rigtig ked af det. Jeg følte ikke, at der havde været tid til at passe godt på mig. Sørge for at jeg var med på beslutningerne. Spørge mig om jeg var okay med ikke at blive bedøvet og hvad mit ønske og behov var.
Beslutningerne blev taget hen over hovedet på mig og ansvaret for at ligge stille blev lagt over på mig og ikke på hende som fagperson. Jeg sad tilbage med en følelse af, at være blevet retraumatiseret og derfor er det også sidste gang jeg er kommet i den klinik desværre.
Jeg håber på, at min oplevelse skrevet på tekst, kan give noget bedre forståelse for, hvad man i hvert fald ikke bør gøre, når man har med et menneske, som er meget bange og utryg at gøre, samt kan hjælpe andre med tandlægeskræk, med at finde det rigtige sted for dem, da gode oplevelser bare er så vigtige, for en person med tandlægeskræk.
Dårlige oplevelser hos tandlæger kan resultere i, at man bliver så bange for at komme til tandlæge, at man først kommer, når det er rigtig slemt og derfor er det bare så vigtigt, at man husker at se mennesket i sin tandlægestol.
Mvh Noamynte

Reply from Skagentand







