Min oplevelse med Restaurant Nærvær i…
Min oplevelse med Restaurant Nærvær i torsdags aften var fuldstændig absurd og ærligt talt chokerende dårlig.
Jeg spurgte høfligt, om jeg måtte låne toilettet, da restauranten tydeligvis var tom, og personalet sad udenfor. Jeg fik at vide, at der var lukket – fair nok. Men da jeg roligt spurgte igen, om jeg bare måtte vaske mine hænder hurtigt, eskalerede situationen på en helt uacceptabel måde.
Pludselig bryder en kvinde ind, præsenterer sig som manager og begynder i en aggressiv tone på engelsk at kommandere mig til at kigge op på et overvågningskamera. Hun siger direkte, at de har filmet mig, og at hvis jeg “skaber problemer”, så har de det på bånd.
Undskyld mig – problemer? Jeg stod alene og spurgte pænt om at vaske mine hænder. At blive mødt med den slags truende og paranoide opførsel er fuldstændig ude af proportioner.
Jeg gik derfra målløs og ærligt talt rystet. Det her handler ikke om, hvorvidt man må låne et toilet – det handler om basal respekt og almindelig opførsel. Den behandling jeg fik, var direkte ubehagelig, intimiderende og på grænsen til truende.
Hvis det er niveauet for, hvordan man behandler folk, så er det et sted, man bør holde sig langt væk fra.
Ærlig talt ikke meget nærvær over Nærværs personale!!
30 July 2026
Unprompted review