Spam via telefon
Onsdag blev jeg ringet op af DGMedia med et tilbud om at tegne et abonnement og at få en velkomstgave. Jeg takkede nej.
Nu har jeg fået en mail fra dem om, at jeg har sagt ja til at modtage 4 numre af et blad, der hedder spis bedre, og få et stegetermometer. Prisen kender jeg ikke. Jeg har aldrig bedt om at modtage noget fra dette firma.
Nu har jeg skrevet til DGMedia, at jeg ikke har bestilt ovennævnte vare. og jeg håber og beder til, at DGMedia anullerer min ordre uden omkostninger fra min side.
Den eneste grund til, at jeg giver dem 2 stjerner, og ikke en, er at jeg stadig håber at min ordre bliver anulleret.
Det er sindsygt provokerende at blive ringet op og få prakket et produkt på, som man ikke ønsker. Og når sælgeren ikke tager et nej for et nej, så er det simpelthen en omgang forpulet svineri.
Hvis DGMedia ignorerer min anullering af ordren, vil jeg nægte at betale for Spis Bedre. Og for øvrigt, vil jeg vise dem på skrift, hvad grov tilsvining er. Jeg er edderspændt rasende på DGMedia.


