Skuffende oplevelse
Jeg har været hos Sanne omkring 14 gange. Grunden til, at jeg blev ved med at komme, var, at hun var en af de få psykologer, som ikke konstant kiggede på uret, og hun virkede samtidig varm og omsorgsfuld.
Fagligt set synes jeg dog, at udbyttet har været begrænset. Hun er kommet med enkelte gode input undervejs, men set over alle sessionerne har det været for lidt konkret og for meget snak uden tydelig retning. Jeg havde håbet på flere konkrete værktøjer, hvilket jeg også selv efterspurgte, men det fik jeg desværre ikke.
Ved den sidste konsultation opstod der en ubehagelig situation. Vi kom ind på et emne, som jeg gentagne gange (mindst fem gange) bad hende om ikke at tale om, både fordi jeg ønskede at fokusere på noget andet, og fordi jeg vidste, at vi havde grundlæggende forskellige holdninger til emnet. På trods af dette fortsatte hun med at presse på for at tale om det.
Diskussionen blev mere og mere ophidset, og til sidst sagde hun, at tiden var gået, og at jeg nok burde finde en anden psykolog. Jeg oplevede det som meget skuffende og respektløst, især fordi mine grænser gentagne gange blev ignoreret.
Alt i alt var det en meget skuffende oplevelse at blive afsluttet på den måde, ikke føle sig hørt og ikke få den faglige hjælp og de konkrete redskaber, jeg havde håbet på. Samlet set oplevede jeg niveauet som lavere, end jeg havde forventet.
27 November 2025
Unprompted review