Standard butikskæder og kummerlige forhold
Ud over at butikkerne er “standard indkøbscenter” (læs: de sædvanlige tøj-, materialist-, sko-, sportsudstyr-, indretnings-, smykke-, boghandler- og supermarkedskæder, som man finder i ALLE centre i DK), og de middelmådige parkeringsforhold, som andre har anmeldt, så har man for ikke længe siden renoveret toiletterne. Det lyder måske godt, men man har valgt de desværre meget udbredte “smarte vandspareløsninger” - altså urinal uden vand. Jeg ved ikke, hvorfor en eller anden idiot engang har fundet ud af, at det skulle være en god ide, men selvfølgelig betyder det, at herretoilettet stinker af gammel urin. Det gør alle toiletter i dette land med de “smarte”, vandfri urinaler, men i Slotsarkaderne er det tilsyneladende noget galt med afløbet, for det er decideret ulideligt, og man har ikke udbedret det endnu efter flere måneder. Der er til gengæld gået sport i at holde vejret, mens man forretter sin nødtørft og derefter, naturligvis, vasker hænder i den nye håndvask, der prydes af store plamager af sort skimmelsvamp…
10 February 2024
Unprompted review