Mine vipper faldt af 1,5 dag efter.
Jeg fik lavet single lashes til 450 kr., som ifølge hjemmesiden skulle holde mindst 3 uger. Desværre var næsten alle vipper faldet af efter ca. 1,5 dag, selvom jeg fulgte de anvisninger, jeg havde fået.
Behandleren tilbød at lave dem om uden beregning, men da resultatet var så kortvarigt, og da mine øjne brændte hele det efterfølgende døgn, havde jeg mistet tilliden til behandlingen og ønskede i stedet en refundering. Jeg forsøgte flere gange at finde et kompromis og foreslog endda kun delvis tilbagebetaling.
Jeg fik dog at vide, at jeg højst kunne få 200 kr. retur. Da jeg påpegede, at jeg reelt havde betalt for et produkt, som ikke levede op til det lovede, fik jeg blandt andet svaret: "Det lyder jo egentlig bare fordi du gerne vil have pengene tilbage."
Den kommentar oplevede jeg som både nedladende og uprofessionel. Selvfølgelig ønskede jeg mine penge tilbage, når produktet stort set var væk efter halvanden dag. Jeg synes ikke, det er rimeligt at fremstille det som om, problemet handlede om at få penge tilbage, frem for at den leverede ydelse ikke holdt som lovet.
Kommunikation var ellers høflig, men samlet set er jeg meget utilfreds med både kvaliteten af arbejdet og håndteringen af reklamationen. Vil derfor ikke anbefale Pretty lashes by J







